Robert Uggla skulle en tur i gabestokken – i stedet snubler pensionsgigant i hykleri, dobbeltmoral og greenwashing

Der skal nok være dem, som frydede sig, da en koalition af finansgiganterne AkademikerPension og LD Fonde uddelte ørefigner til Mærsk-formanden Robert Mærsk Uggla på virksomhedens generalforsamling. Tænk, de to pensionsgiganter med en formue på over 200 milliarder kroner ville simpelthen ikke støtte Robert Mærsk Uggla som formand for A.P. Møller - Mærsk. Det er i grunden temmelig opsigtsvækkende, medmindre selvfølgelig det blot var et udslag af hul aktivisme og lidt voksenmobning. Mærsk-familien lever nok med det. Trods alt ejer familien 51,54 procent af aktierne i rederiet. AkademikerPension ejer blot 0,1 procent af selskabet. AkademikerPension med 146 milliarder under forvaltning har på den måde snarere købt sig taleret end nogen som helst indflydelse på Mærsk-generalforsamlingen; lidt ligesom Enhedslistens Frank Aaen hvert år deltager som kritisk aktionær på Danske Banks generalforsamling. »Vi kan ikke støtte formænd for komiteer og bestyrelser, hvor uafhængighed ikke er til stede, og hvor valg ikke finder sted hvert år,« lød det i oplægget fra AkademikerPension og LD Fonde, der blev læst op på Mærsk-generalforsamlingen. Slem omgang dobbeltmoral Det ligner imidlertid en slem omgang dobbeltmoral, når AkademikerPension råber op om, at bestyrelsesmedlemmer skal vælges for et år ad gangen, når det gælder Mærsk, mens AkademikerPensions egne bestyrelsesmedlemmer er valgt for fire år ad gangen. I PensionDanmark er bestyrelsen til sammenligning på valg hvert år på linje med anbefalingen i reglerne om god selskabsledelse. Trist, at Mærsk ikke kan købe 0,1 procent af AkademikerPension, men pensionskassen er som bekendt medlemsejet af især Dansk Psykolog Forening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Magisterforeningen som de store medlemmer. Senest har Mellemfolkeligt Samvirke i ren jubel over pensionskassens aktivisme også meldt sig under fanerne hos AkademikerPension. Det kniber imidlertid også med gennemsigtigheden hos AkademikerPension. På listen over bestyrelsesmedlemmer på pensionskassens hjemmeside får man således ikke fuld adgang til at se, hvilke hverv og interesser bestyrelsesmedlemmerne i øvrigt har, herunder at det særligt sagkyndige bestyrelsesmedlem Henrik Klitmøller Rasmussen ikke bare er bestyrelsesmedlem hos AkademikerPension, men også er bestyrelsesformand for en anden pensionsgigant, PKA. Det bliver værre. Ude med riven Den aktivistiske koalition af AkademikerPension med deres 160.000 medlemmer og LD Fonde med deres en million tvangsmedlemmer er også ude med riven efter Mærsk for en manglende rapport om menneskerettigheder. Igen kunne man bede AkademikerPension feje for egen dør. Hvorfor ejer AkademikerPension for 124 millioner i Hongkong-selskabet AIA? Fodboldklubben Tottenham blev sidste år opfordret til at droppe AIA som trøjesponsor, fordi AIA støtter sikkerhedsloven i Hongkong og den ledsagende undertrykkelse af ytringsfriheden i den kinesiske bystat. AkademikerPension har også investeret en millioner kroner i MTR Group i Hongkong, som driver metrosystemet. Det selskab er 75 procent ejet af den også stadig mere undertrykkende Hongkong-regering. AkademikerPension var desuden på Mærsks generalforsamling ude med kritik af manglende gennemsigtighed om løn og bonusser i rederigiganten. Pensionskassen selv er imidlertid tilbageholdende med selv at rapportere om løn og bonusser i AkademikerPension, hvilket de kort før jul fik skarp kritik fra baglandet for. »Det er noget, som vi holder lidt tæt til kroppen. Fordi det er der, hvor vi måske har en konkurrencefordel i den model, vi bruger,« sagde den administrerende direktør Jens Munch Holt i december til MarketWatch – han får selv 4,3 millioner kroner i løn. Nu har de i den seneste rapport om aflønning, som ikke indgår i årsrapporten, åbnet lidt mere op om lønnen for Jens Munch Holdt og investeringsdirektøren Anders Schelde, men altså først efter intern kritik fra et par kandidater til bestyrelsen. Skal sættes under kritisk lys Kernen er, at når AkademikerPension, LD Fonde, Danske Bank og andre leger aktivistiske og fortæller, hvor meget de kæmper for den grønne og bæredygtige dagsorden, så må de selv sættes under kritisk lys, men oftest stiller medierne ikke de kritiske spørgsmål, fordi det er grønt eller godt. Når AkademikerPension fortæller, at de har solgt fossile aktier for 3,4 milliarder kroner, og når Danske Bank vil droppe 1.730 fossile aktier i deres investeringsunivers, siger det ikke et klap om, hvor grønne investeringsdirektør i AkademikerPension Anders Schelde eller Danske Banks bæredygtighedsdirektør, Jakob Bøss, er. Beslutningen er taget på kundernes regning og risiko, fordi det er dem, som risikerer et mindre afkast eller et direkte tab. I Danske Bank er det måske lidt mere indviklet, fordi det forlyder, at både kunder og medarbejdere er i oprør over beslutningen om at skære 1.730 fossile selskaber ud af investeringsuniverset. Uha, nu kommer jeg til at lyde frygtelig sort, som om jeg slet ikke forstår, at det er en bunden sag, at der skal investeres bæredygtigt og grønt. Sludder og vrøvl. Jeg er bare præcis samme sted som Finanstilsynet, som nu på tredje år er dybt bekymret over, at pensionskasserne opfører sig som herremænd over kundernes penge. Hård kritik fra tilsynet »Pensionsselskaberne skal ved valg af investeringsstrategi tage højde for bæredygtighedsrisici og samtidig sikre kunderne det bedst mulige afkast i forhold til, hvad de har stillet kunderne i udsigt,« sagde Carsten Brogaard, som er vicedirektør i Finanstilsynet, så sent som i sidste uge. Finanstilsynet er dybt bekymret for en pensionssektor, som farver sig grønne på kundernes regning og risiko. Det kan man godt forstå. Der er 1.479 medlemmer af det store brede MSCI-verdensaktieindeks, som bruges som en retningspil for, hvordan det går med aktierne globalt. Det betyder ikke så meget, om man piller 10 eller 15 sorte aktier ud af det indeks. Hvis man piller 200 eller 500 aktier ud af indekset med begrundelsen klima, miljø, menneskerettigheder og alt muligt andet, er det en anden sag, og det kan ramme afkastet hårdt i både positiv og negativ retning. AkademikerPension taler ikke så gerne om det sidste. Det, der er helt horribelt, er, at det ene pensionsselskab mener, at det er grønt at pille måske 30 aktier ud for at være grøn, mens et andet pensionsselskab gerne vil pille måske 300 aktier ud for at være mørkegrøn. AkademikerPensions og andres soloshow må stoppes eller i hvert fald indhegnes. Det første krav til alle pensionskasser er, at de lader kunderne vælge, hvor grøn deres pension skal være. Det er nogle pensionskasser allerede i færd med. Det næste krav er, at de fremlægger tal for afkast, så kunderne kan se, om pensionskasserne gør det bedre eller dårligere, end hvis man havde investeret pengene i MSCI-verdensindekset eller et lignende benchmark – også gerne renset for de sorteste selskaber. Det gør LD Fonde faktisk. Og nej, det her er ikke så let, som ikke mindst AkademikerPension foregiver, at det er. Det kun dage siden, at statsministeren mindede om, at pensionskasser eller banker ikke har nogen argumenter for at udelade kampvogne, kanoner og ammunition fra deres investeringsunivers. Man kan jo så også tillade sig den observation, at kampvogne og andre mobile våbenarter foreløbig stadig kun kører på benzin og diesel. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/robert-uggla-skulle-en-tur-i-gabestokken-i-stedet-snubler-pensionsgigant